Information til havnens brugere

Havnens Bank er Djurslands Bank i Tranbjerg.
Konto nr. 7266 1096 411 som kan bruges til alle indbetalinger til havnen, med anførelse af betaler id.

I vores betalingsautomat, udenfor Havnekontoret, kan der betales havnepenge og købes havnekort.

Havnepenge:

Havnepenge skal betales straks efter ankomst - Kontrolafgift kan pålægges ved manglende betaling.

Havnepenge kan betales i automaten ved havnekontoret, eller via Beas QR-kode:

Havnekort kan anvendes til:

El-standerne på broerne
Adgang til Klubhus og Servicebygning
Betaling for bad
Betaling for vask og tørring
Betaling for brug af slæbested

Ved afrejse tilbagebetales depositum og restbeløb.

El-stander:

Indsæt kort og vælg udtag, tryk derefter endnu engang på valgte udtag og der er lagt 2 Kwh. på standeren.
Efterfølgende tryk vil give 2 Kwh. pr. tryk. Tag korte ud .. Man kan nu kontrollere sit aktuelle forbrug
og aflæse rest ved at trykke på valgt nr. for strømudtag.

Inden afrejse indsættes Havnekortet - Vent ca. 2 sek. tryk 2 og restbeløb i El-stander, vil blive overført til Havnekortet.

Adgang til Klubhus og Servicebygning:

Indsæt Havnekortet og afvent brummetone - udtag kortet - åben døren.

Klubhuset kan lejes til private arrangementer uden for højsæson.

Betaling for Bad:

Indsæt Havnekortet - udtag kortet Der er nu varmt vand i 4 Min.
Ønskes uafbrudt bad - lad kortet sidde i automaten.
Automaten vil hele tiden vises saldo på kort og tid forbrugt.

Betaling for vask og tørring:

Indsæt Havnekort - vælg maskinnummer ( står på maskinerne ) - næste tryk giver en periode.
Vaskemaskine kører 2½ time. Vær opmærksom på at vælger du et program på vaskemaskinen
Der tager længere tid, skal der indsættes flere penge i automaten.
Tørretumbler køre 1 time. Tumbleren fortæller på display hvor lang tid den skal bruge for at tørrer tøjet.

Brug af slæbested:

Slæbestedet ligger i gl. Lystbådehavn. Kør båden frem til bommen og indsæt Havnekortet - vent til bommen går op - udtag kortet. Man kan også benytte betalingsapp ved bommen

Miljøstation:

Forefindes ved siden af Dieseltank og er beregnet til at tømme septiktanke i både.
Miljøstationen betjenes i dagtimerne af havnens personale.

Spildolie:

Spildolietank er placeret på miljøpladsen på ny. lystbådehavn. Er kun til spildolie og ikke til gummihandsker og brugte oliefiltre.

Udslagsvask:

Til kemiske toiletter, er placeret ved den sydlige indgang i servicebygningen. Må kun bruges til toiletaffald og IKKE Olie og andet forurenet vand.

Benzin / marinediesel:

Kan købes ved havnens tankanlæg, der kan betales med betalingskort (Dankort, Visa og flere internationale kreditkort )

Grillpladser:

Hou Lystbådehavn har flere Grillpladser rundt på vores område, disse må benyttes af havnens lejere/ejere samt gæstesejlere.

Det er strengt forbudt at bruge alle former for grill, i båden og på broerne.

Hjertestarter findes ved betalingsautomaten uden for Havnekontoret.

Ved oliespild i havnen - kontakt omgående Havnefogeden.

Brændstofpåfyldning kun tilladt ved kajen, hvor tankanlæg/beredskab forefindes.